Få en fast aftale til din have
Fast hjælp til haven – så du ikke selv skal tænke på det
En have kræver løbende pasning, hvis den skal blive ved med at være pæn og velholdt. For mange kan det være svært at finde tiden til at følge med i alt det, der skal gøres.
Hos Vig Haveservice tilbyder vi faste aftaler om havevedligeholdelse til private kunder, hvor vi kommer løbende og sørger for, at haven bliver holdt pæn gennem sæsonen.
Det kan være en god løsning, hvis du gerne vil slippe for selv at skulle holde øje med, hvornår græsset skal slås, hækken skal klippes, eller der er andre ting, der trænger.
Vi tilpasser aftalen efter din have Ikke to haver er ens, og derfor tilpasser vi også vores aftaler efter den enkelte have. Det kan eksempelvis være græsslåning, hækkeklipning, beskæring, lugning, ukrudtsbekæmpelse, oprydning eller andre løbende haveopgaver.
Vi tager en snak om, hvad du har brug for, og finder sammen en løsning, der passer til både haven og dig.
En populær løsning til sommerhuset
Vi har mange kunder med sommerhuse, som bruger en fast aftale til at holde haven pæn – også når de ikke selv er der.
Det betyder, at du kan komme til sommerhuset og møde en have, der allerede er passet, i stedet for at bruge den første dag på græsslåning og andet havearbejde.
Du ved altid, hvem der kommer
Hos Vig Haveservice har vi valgt at holde virksomheden personlig. Det betyder, at det er Andreas eller Sandra, der kommer og udfører arbejdet.
Du behøver derfor ikke forholde dig til forskellige medarbejdere fra gang til gang. Vi lærer vores kunder og deres haver at kende, og det gør det nemmere at vide, hvad der skal gøres.
Mange af vores faste kunder har vi efterhånden fået et rigtig godt forhold til, og for os er det vigtigt, at du føler dig tryg ved at overlade haven til os.
Fast hjælp – uden besvær
En fast aftale handler først og fremmest om, at du kan vide, at haven bliver passet.
Vi kommer som aftalt, tager os af det der trænger og sørger for, at haven løbende holdes pæn og overskuelig.
Hos Vig Haveservice får du en personlig aftale, løbende vedligeholdelse og altid Andreas eller Sandra på opgaven.
Har du brug for fast hjælp til din have?
Kontakt os – så tager vi en snak om, hvad vi kan hjælpe dig med.