Træfældning & beskæring
Når træet er blevet for stort eller står i vejen
Har du et træ, der er blevet for stort, står i vejen eller trænger til at blive beskåret, hjælper Vig Haveservice gerne.
Vi fælder og beskærer de fleste træer, hvor adgangsforholdene og omgivelserne gør det muligt at udføre arbejdet sikkert og forsvarligt.
Vi bruger lift, når det giver bedst mening
Ved mange af vores træopgaver bruger vi lift. Det giver os en god og sikker arbejdsposition og gør det muligt at arbejde os ned gennem træet på en kontrolleret måde.
Det er især en fordel, når træet står tæt på huset, garage, hegn, terrasse eller andre ting, som vi skal tage hensyn til.
Hvis der er god plads omkring træet, og forholdene tillader det, kan vi selvfølgelig også fælde træet direkte ned.
Vi klatrer ikke i træerne
Vi arbejder i stedet fra lift eller fra jorden, alt efter hvad opgaven og forholdene bedst tillader.
Vi hjælper også med beskæring
Det er ikke altid nødvendigt at fælde et træ. Nogle gange er en beskæring nok til at skabe mere plads og lys eller få træet til at passe bedre ind på grunden.
Vi hjælper både med almindelig beskæring og mere omfattende beskæring, hvor træet skal reduceres eller større grene fjernes.